Ure til alt

Du kan få et ur til stort set alt, hvad du skal bruge det til. Om det er til svømning, dykning, trekking, til fint brug hvor dresscode er galla og til alm. hverdagsbrug, hvor dit ure skal kunne tåle at blive brugt. I den prismæssigt mere fornuftige del af urmarkedet, finder vi typisk quartsure, der drives af batteri – nogle lades op med din arms bevægelser gennem dagen og andre skal have skiftet batteri, når uret løber tør for strøm. Quartsure har den fordel, at de er mere præcise og ikke kræver service som mekaniske ure kan gøre. Til almindeligt brug, for os almindelige mennesker, så er et quartzur det bedste valg – både når man kigger på prisen og på præcisionen.

Dykkerure

Et dykkerur kan være alt fra et almindeligt ur, der kan tåle at komme ned på 30-40 meters dybde og har en drejelig krans, så man hurtigt kan sætte “toppen” af kransen ud for minutviseren – så kan man altid følge med i, hvor lang tid der er gået, siden man flyttede på kransen og dermed hvor lang tid dykket har varet. Nogle dykkerure har flere avancerede funktioner, hvor du både kan se dybden, temperaturen på vandet og hvor lang tid, du kan være på den givne dybde, uden du skal lave ekstra sikkerhedsstop på vej op fra dit dyk. Hvis dykkeruret ikke har en gummirem, men i stedet lænke, så vil der ofte være en mulighed for hurtigt at få lidt ekstra længde på urlænken, så der er plads til en våddragt under urlænken.

Piloture

I gamle dag skulle piloterne have armbåndsure med store og tydelige urskiver, da flyverne rystede så meget, det kunne være svært at aflæse tiden på et lille armbåndsur. Derfor har de traditionelle piloture store urskiver og er lette af aflæse. På samme måde som med dykkerure, kan nogle piloture have flere avancerede funktioner – nogle af dem kan du bruge til at beregne distance, hastighed og brændstofforbrug. Det er nok ikke noget, du komme til at bruge i din hverdag, men mange er forståeligt nok fascinerede af piloturene – både med baggrund i deres design mens også i særdeleshed piloturenes historie.

Radiostyrede ure

Ja, den er god nok – du kan få et radiostyret ur. Det er dog ikke som med en radiostyret bil, men det er derimod tiden der automatisk indstilles på uret. Der udsendes et signal fra høje tårne rundt om i verden, og det kan uret opfange og justere sig selv, så det altid passer. Her i Danmark er det et højt tårn i Tyskland, som leverer signalet, der får vores ure til at stille sig selv korrekt.

Hvad er forskellen på et automatisk urværk og et quartz urværk?

Automatisk værk (mekanisk værk)

Et automatisk værk fungerer uden batteri og drives af mekaniske komponenter.

Hvordan virker det?

Drift: Uret drives af en hovedfjeder, der trækker energien videre til viserne via gear.
Optræk: Hovedfjederen trækkes op automatisk ved bevægelse, når uret bæres. Alternativt kan det trækkes manuelt via kronen.
Vedligeholdelse: Skal serviceres cirka hvert 5.-10. år for at undgå slid på de mekaniske dele.
Karakteristik: Urets sekundviser har en glidende bevægelse (ca. 6-8 “hak” pr. sekund).

Fordele:

Klassisk håndværk og traditionel mekanik.
Attraktivt valg for ur-entusiaster.

Ulemper:

Mindre præcist end quartz-ure.
Kræver regelmæssig vedligeholdelse.

Quartz-værk

Quartz-værker er kendt for deres præcision og lave vedligeholdelse.

Hvordan virker det?

Drift: Et batteri sender elektrisk strøm gennem en kvartskrystal, som vibrerer med en konstant frekvens på 32.768 Hz.
Optræk: Ingen optræk er nødvendigt, da batteriet driver uret.
Vedligeholdelse: Batteriet skal skiftes cirka hvert 1-3 år, men ellers kræves minimal vedligeholdelse.
Karakteristik: Sekundviseren bevæger sig med tydelige hop (én gang pr. sekund).

Fordele:

Meget præcist og pålideligt.
Typisk billigere end mekaniske ure.

Ulemper:

Mangler det æstetiske håndværk og den sjæl, som mange forbinder med mekaniske ure.

7 interessante fakta om armbåndsuret

Folk bærer generelt ikke armbåndsure som tilbehør. De første “modeure” blev introduceret i 1930’erne, og i dag er armbåndsure ofte ikke beregnet til mode, men til sport og fitnessaktiviteter.
Den gennemsnitlige levetid for et armbåndsur er mindre end 4 år, men de kan dog holde meget længere, hvis man passer godt på dem.
Uret blev opfundet af den amerikanske juveler Louis Brandeis og opfinderen Charles-Jacque d’Orsay i 1884. Et år senere blev det første armbåndsur patenteret af den amerikanske urmager Alvah Roebuck, som lavede et lommeur, der kunne bæres på håndleddet i 1893.
En del schweiziske urmagere laver stadig lommeure til mænd, men størstedelen af ursalget er armbåndsure.
Armbåndsuret var en opfindelse, der kom der blev brugt under 1. Verdenskrig, fordi soldaterne hele tiden skulle kende tiden.
I det tyvende århundrede begyndte folk at bære armbåndsuret for at kunne øje med tiden og som et statussymbol.
Den person, der opfandt quartz tidtagning, var Marvin Camras i 1968, da han udviklede et system, der var mere nøjagtigt end eksisterende mekaniske ure, som blev drevet af hovedfjedermekanismer.